Grundet covid-19-restriktionerne holdes generalforsamlingen i år som online videokonference via Microsoft Teams.
I henhold til vedtægternes § 5.3 indkaldes hermed til
ordinær generalforsamling
torsdag, den 11. juni 2020 kl. 16.00
hos
Danske Advokater (online videokonference)
DAGSORDEN:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
- Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse
- Fastsættelse af årskontingent for 2020
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af revisor
- Eventuelt
Ad 2 og 3
Årsrapporten med beretning vil forud for generalforsamlingen kunne ses på foreningens hjemmeside: www.voldgiftsforeningen.dk
Ad 4
Bestyrelsen foreslår uændret årskontingent på kr. 500 inkl. moms.
Ad 5
Den nuværende bestyrelse består af:
Pernille Backhausen
Jan Schans Christensen
Jacob Møller Dirksen
Henriette Gernaa
Torsten Iversen
Christian Kledal
Jens Rostock-Jensen
René Offersen
Jeppe Skadhauge
I henhold til vedtægternes § 8.1 udtræder Pernille Backhausen, Jan Schans Christensen, Torsten Iversen og Christian Kledal.
Pernille Backhausen, Jan Schans Christensen og Christian Kledal er villige til genvalg.
Bestyrelsen foreslår nyvalg af professor Lasse Højlund Christensen, Aarhus Universitet.
Ad 6
Bestyrelsen foreslår genvalg af statsautoriseret revisor Jens Baes, Deloitte.
Tilmelding kan ske her. Tilmeldingsfristen er den 8. juni.
Et medlem kan endvidere give fuldmagt til formanden eller en anden fra bestyrelsen ved at udfylde og returnere denne fuldmagt til Danske Advokater att. Tanja Sahl Hansen tsh@danskeadvokater.dk
-0-
Det er som anført i foreningens nyhedsbrev af 14. maj med stor beklagelse, at bestyrelsen med baggrund i corona-krisen har besluttet at afholde den ordinære generalforsamling på utraditionel måde og samtidig at udsætte medlemsmødet om voldgiftsaftaler, der var planlagt til afholdelse i umiddelbar forlængelse af generalforsamlingen.
Bestyrelsen håber på Jeres forståelse for denne usædvanlige fremgangsmåde i en usædvanlig tid.
Medlemsmødet ”Voldgiftsklausuler og voldgiftsaftaler – i et teoretisk og praktisk lys” med professor, dr. jur. Torsten Iversen og advokat René Offersen som indlægsholdere udsættes til tirsdag den 15. september 2020, kl. 16. Mødet holdes i København. Mødested annonceres senere.
Tilmelding til medlemsmødet kan ske til KSG@Bruunhjejle.dk.