Det er med stor beklagelse, at bestyrelsen med baggrund i corona krisen har besluttet at udsætte medlemsmødet om voldgiftsaftaler, der var planlagt til afholdelse den 11. juni i forlængelse af den ordinære generalforsamling og samtidig at afholde generalforsamlingen den 11. juni på utraditionel måde.
Medlemsmødet ”Voldgiftsklausuler og voldgiftsaftaler – i et teoretisk og praktisk lys” med professor, dr. jur. Torsten Iversen og advokat René Offersen som indlægsholdere udsættes til tirsdag den 15. september 2020, kl. 16. Mødet finder sted hos Bruun & Hjejle i Nørregade 21, 1165 København K. Der vil blive udsendt sædvanligt nyhedsbrev om mødet.
Ordinær generalforsamling afholdes fortsat den 11. juni og formel indkaldelse vil blive udsendt. Indkaldelsen vil dog samtidig opfordre medlemmerne til ikke at møde op, men til gerne at afgive fuldmagt til formanden eller en anden fra bestyrelsen. Det er så forventningen, at generalforsamlingen kan afvikles uden fysisk fremmøde udover formanden og eventuelt andre medlemmer af bestyrelsen.
Bestyrelsen håber på Jeres forståelse for denne usædvanlige fremgangsmåde i en usædvanlig tid.