|
|
|
3. marts 2021
Kære FALLBACK VALUE
|
|
|
|
Medlemsmøde
|
Dansk Forening for Voldgift inviterer i samarbejde med Voldgiftsinstituttet til webinar
”Voldgiftsinstituttets nye regler for behandling af voldgiftssager”
Onsdag den 17. marts 2021 kl. 16.30 – 17.15
Webinaret arrangeres via Bruun & Hjejle og foregår online via platformen GoToWebinar.
Du kan tilmelde dig via dette link: Voldgiftsinstituttets nye regler for behandling af voldgiftssager
Om webinaret
Generalsekretær Steffen Pihlblad gennemgår de væsentligste ændringer i Voldgiftsinstituttets nye regler, som træder i kraft den 1. april 2021.
Efter gennemgangen Q&A.
Blandt ændringerne i de nye regler er:
- Kommunikationen i sagerne sker som udgangspunkt ved brug af e-mails, jf. § 3.
- Der indføres et takstblad, således at takster og andre gebyrer ikke længere fremgår udtrykkeligt af reglerne.
- Bestemmelserne om sammenlægning af sager mv. er opdateret, jf. §§ 15-17.
- Der indføres en særlig bestemmelse om parternes oplysningspligt, som har til formål at begrænse risikoen for inhabilitet blandt voldgiftsdommerne, jf. § 20, stk. 4.
- Formandskabet kan i særlige tilfælde, hvor formålet med advokatskifte er at gøre en voldgiftsdommer inhabil, afskære en part fra at antage en bestemt advokat, jf. § 23.
- Der indføres en nærmere regulering af udpegning af sekretærer, jf. § 30.
- Der indføres særlige regler om anmodninger om fremlæggelse af dokumenter, jf. §§ 33 og 34.
- Der indføres en klar hjemmel til at afholde virtuelle møder, se § 37, stk. 2.
- Bilag 1 indeholder en oversigt over instituttets organisation mv.
- Bilag 2 indeholder nærmere bestemmelser om, hvordan sagens økonomiske værdi beregnes, og hvordan afgiften til instituttet og honoraret til medlemmerne af voldgiftsretten fastsættes. I bilaget indføres bl.a. bestemmelser om adgang til i særlige tilfælde at udbetale a conto honorar og fastsætte honorar til voldgiftsdommere, som forlader voldgiftsretten før tid, f.eks. pga. sygdom.
Reglerne vil blive offentliggjort på www.voldgiftsinstituttet.dk forud for webinaret
|
|
|
|
Med venlig hilsen
På bestyrelsens vegne
Jeppe Skadhauge
|
|
|
|
|
|
Du modtager denne mail, fordi du er medlem af Dansk forening for Voldgift og kan derfor ikke afmelde dig denne nyhedsmail.
|
|
|